Log ind
  Hvidovre Hospitals Kollegium

Bestyrelsen

Detaljerne omkring bestyrelsens virke kan læses i Bygge- og boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. oktober 1991, der omhandler organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte. Den kan du finde her

For dem der ikke har lyst til at dykke ned i dette fantastiske dokument, kan det kort opsummeres at bestyrelsen har til opgave at sikre driften af kollegiet, tilgodese beboernes interesser i forbindelse med kollegiets administration, samt sørge for at udlejning og opsigelse af lejemål sker i overensstemmelse med de gældende regler.

Hvis kollegiet skal renoveres, eller der på anden måde skal ske væsentlige ændringer af bygningerne, skal bestyrelsen godkende det først.

Bestyrelsen holder planmæssigt møder 2 gange om året, i foråret for at godkende næste års budget, og i efteråret for at godkende sidste års regnskab. På disse møder behandles også eventuelle sager fra Beboerrådet og kollegiets beboerforening, og hvis der er vedtaget ændringer af kollegiets ordensregler på et beboermøde, skal disse også endeligt godkendes på bestyrelsesmødet.

Skulle der opstå akutte situationer, samles bestyrelsen også på andre tidspunkter af året til ekstraordinære bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer. To af dem er udpeget af beboerne på kollegiet, to er udpeget af kommunalbestyrelsen og to er udpeget af uddannelsesinstitutioner i næromådet. For kollegiets og uddannelsesinstitutionernes indstillinger gælder det, at disse skal godkendes i kommunalbestyrelsen.

Her er medlemmerne (der skulle gerne komme billeder op af alle inden så længe):

Formand Ole Thorup (udd)Medlem Henrik Thorsen (udd)
 
Medlem Jens Andersen (kollegiet)Medlem Jannik Stokholm (kollegiet)
 
Medlem Kenneth F. Christensen (kommunen)Medlem Jan Frederik Hansen (kommunen)