Projektor
Kollegiet købte i juni 2006 en projektor af mærket HP VP6321, samt et lærred på trefod.
Hovedformålet var på det tidspunkt at kunne vise VM i fodbold i Caféen, men selvfølgelig gik vi ikke ud og gav 10.000 kr. kun for det. Det er selvfølgelig meningen at dette fantastiske instrument skal kunne lånes ud til kollegiets beboere, og derved komme alle til gode.
Om du skal øve en præsentation eller bare gerne vil se en film med vennerne i et format der vil noget, så kan du låne projektoren og lærred, samt de kabler der skal bruges til at slutte den til en computer, dvd og/eller fjernsyn.
Du skal skrive under på et stykke papir, hvor du binder dig til at erstatte den fulde værdi, af hvad der ikke leveres tilbage eller leveres tilbage med mangler eller er beskadiget. Hvis det sidste er tilfældet, vil du dog kun blive opkrævet reparationsomkostninger, såvidt en reparation er mulig.
Men frygt ikke, det er temmelig robust udstyr, så hvis du bare behandler det ordentligt burde der ikke ske noget.
Du kan kontakte Beboerrådet, hvis du vil låne projektoren. Det sker på telefon 23 98 83 98 eller email reservation AT hhknet.dk.
God fornøjelse.
